KENNEL UNIQUE QUESI
KORTHÅRET COLLIE SIDEN 1997
Vi har haft Korthåret Collies siden 1997 og er efterhånden nogle af dem i Danmark som har haft racen i længst tid. Vores hunde betyder ubeskriveligt meget for os og de er "børnene" her i huset. Vi har alle 3 farve varianter, dvs. både zobel/hvid, tricolour og blue merle. Vi betragter dem først og fremmest som "familiemedlemmer", men går derudover også meget op i at de har en god afstamning og helbredsstatus, er korrekte i forhold til racestandarden og mindst lige så vigtigt har et skønt temperament. Vores hunde bliver også udstillet nogle gange i løbet af året og har opnået flotte resultater (Danske Champions, Dansk Klub Champion, Dansk Veteran Klub Champion, Årets Korthårede Collie nr. 2 & 3, Bedst i Racen etc). Lige for tiden har vi Lolly - én blue merle tæve importeret fra Finland, Diva - én zobel/hvid tæve importeret fra Sverige, Ace - én tricolour han importeret fra Finland og Yogi - en zobel/hvid hanhvalp vi selv har opdrættet. Vi har aldrig haft ambitioner om at blive en stor kennel, tværtimod ønsker vi kun have max. 4 voksne hunde, da det er vigtigt for os at have et tæt personligt forhold til hundene og at de kan være med os når vi er ude på besøg, er til arrangementer osv. Vi ønsker ligeledes også kun at avle ca. 1 kuld årligt, da det er et stort og tidskrævende arbejde at have hvalpe, og vi vil iøvrigt også løbe ind i perioder (år) hvor der kun er 1 eller 2 tæver som aldersmæssigt kan være "aktive" i avlen. Hos os vil det aldrig komme på tale at omplacere feks. ældre hunde - da de som nævnt først og fremmest er "familiemedlemmer". Hundene har altid været en del af Majbritt's liv dvs. i over 46 år og Lars har haft hunde i 29 år. Vi har begge gennemgået Dansk Kennel Klub's Opdrætteruddannelse og har igennem DKK (FCI) fået godkendt navnet "Kennel Unique Quesi".
Korthåret Collie er for os simpelthen den mest fantastiske race der findes ☺. Den har ét utroligt "kærligt" og dejligt temperament, elsker alle dyr og mennesker - vores har altid kunnet enes med alle hunde og de er så søde overfor både kattene, de små kyllinger etc. Det er en race som er nem at opdrage da den er særdeles lærenem og intelligent, samt rigtig gerne vil "behage" sine mennesker. Korthåret Collie er en glad hund, der er loyal overfor dens familie og den er meget legesyg (vores ældre Collies er ligeså legesyge som da de var hvalpe ☺) Racen er en super god familiehund og den knytter sig stærkt til hele familien - derfor trives den også bedst hvis den får lov til at deltage i familiens aktiviteter (det er så til gengæld også en meget nem race at have med på besøg, til arrangementer & seværdigheder etc.) Korthåret Collie er en aktiv og "sporty" hunderace, som egner sig formidabelt til mange forskellige hundesports konkurrencer (agility, lydighed, rally, eftersøgning- & redningsarbejde etc.) den elsker at lære ting og løse "opgaver". Men den kan også sagtens leve et liv udelukkende som familiehund - det er dog stadig vigtigt at sørge for at den får en del motion (gåture, cykelture, løbetræning eller lignende) og at der er "variation" i dens dagligdag, så den ikke begynder at kede sig. Indendørs er vores hunde utrolig rolige, de kan ligge stille og hygge sig i sofaen (eller sengen ☺) i timevis, og helst skal de ligge tæt op ad hinanden eller med hovedet i vores skød. Korthåret Collie er dog også en følsom race (ikke at forveksle med nervøs), de opfanger lynhurtigt hvis der er dårlig stemning i familien og har det generelt bare bedst hvis de føler alle omkring dem er glade. "Hårde" træningsmetoder kan gøre dem dybt ulykkelige - netop fordi racen så gerne vil behage dens familie og fordi den vægter et godt forhold til dens mennesker så højt. Al træning skal foregå med masser af ros og leg, dog skal nogle hanhunde have en lidt mere konsekvent opdragelse (mens de er unghunde) - til gengæld er den en race hvor man sjældent oplever stridigheder hanhunde imellem, de er som oftest (ligesom tæverne) søde overfor andre hunde uanset køn.
Korthåret Collie er en middelstor hunderace og vi syntes den har en perfekt størrelse (ikke for lille og ej heller for stor ☺) Skulderhøjden ligger på 51-61 cm og vægten på 18-30 kg - alt efter køn. Hårlaget er kort, flat tilligende dækpels, med tæt underuld. Pelsen er meget nem at holde, selvfølgelig fælder de i perioder en del, men det kan holdes meget nede ved en hurtig daglig børstning - og udover fældeperioden, går der for vores vedkommende, mange uger imellem børstning & vask. De er godkendte i 3 farvevarianter : Zobel/Hvid, Blue Merle og Tricolour - vi har som nævnt alle 3 farver. Vi arbejder på at hundene får deres helt egen hjemmeside, og på den vil vi fortælle meget mere om racen (vores personlige erfaringer med den mm), der vil blive inkluderet Race Standarden, et stort Galleri mm., samt en masse andre informationer. Indtil da er man meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om denne skønne race.
Vores hundes bor inde i huset sammen med os og har hele huset til rådighed (inklusiv sofaen og sengen ☺). Vi har dog mulighed for at inddele huset i adskellige separate rum såfremt det er nødvendigt (hvis der er behov for adskillelse når vi ikke er hjemme, ved løbetider, hvalpe osv.). Hele vores hus er indrettet så godt som muligt i forhold til hundene og der er bla. klinker på alle gulve, alt i alt har vi sørget for at det hele er nemt at vedligeholde og gøre rent. I baggangen har Lars muret et forhøjet "hunde-badekar" så det bliver nemmere at vaske de voksne, samt vænne hvalpene til at komme i bad. Udenfor har hundene både én stor indhegnet have på ca. 500 m2 til rådighed, samt én lukket gårdsplads på 250 m2 - og så er vi jo tillige indehaver af 11 tdr. land som kan bruges til gåture, aktivering osv. ☺. Hundene er meget sjældent alene da Majbritt er hjemmegående og generelt er vi næsten altid hjemme, da der også er ejendom og andre dyr som skal passes - skal vi endelig noget er de som oftest med os. Hvalpe vil ligeledes under hele deres opvækst bo inde i huset og være en del af vores dagligdag - dog har vi et værelse som udelukkende er til enten hvalpe eller killinger, dvs. det bliver brugt hvis de skal være alene (feks. om natten) - så de af sikkerhedsmæssige årsager er adskilt fra de andre dyr, men bliver også benyttet i starten så de kan få lidt fred og ro sammen med deres mor. Vores hunde bliver fodret med kvalitetsfoder fra Essential, Acana, Royal Canin, Acana etc. og generelt går vi rigtigt meget op i deres velbefindende og sundhed. De gennemgår alle de helbredsmæssige undersøgelser der er relevante for racen, samt vi dna tester også for genetiske sygdomme - heldigvis er racen generelt meget sund. Vi har i knap 20 år brugt dyrlægerne Dorte Jørgensen og Estrid Hasager. De første år praksiserede de i Silkeborg og siden 2005 har de haft "Dyrlægehuset Skanderborg" - www.dyrlaegehusetskanderborg.dk. Det er en klinik med høj faglig kvalitet og hvor de er utrolig dedikeret til deres arbejde, samt ikke mindst er det et dejligt sted at komme, hvor både dyr og mennesker føler sig tilpas. Når det drejer sig om reproduktion (inseminering mm.) bruger vi Specialist Kathrine Kirchhoff fra Hinnerup Dyrehospital og til øjenlysning Specialist Pia Bjerre Pedersen. Har hundene pådraget sig ledskader, trænger til at blive "løst" op i muskler osv. så bruger vi Magtor v/Christian Skaarup Hembo (der bla. var en stor hjælp da Ace kom alvorligt til skade som hvalp)
Vi er medlemmer af Dansk Collie Klub og Dansk Kennel Klub
Vi efterlever de etiske anbefalinger og avlsrestriktioner fra DCK og DKK
Vores hunde (og hvalpe) lever inde i huset, som en del af familien og i tæt kontakt
med os, de andre hunde samt misserne. Vi sælger ikke hvalpe til personer der holder
hundene som desideret "Kennel-hunde", dvs. i andre bygninger, hundebokse, bure etc.
På trods af at vi kun ønsker at opdrætte ét enkelt eller to kuld hvalpe om året og derfor
ikke er forpligtet til at tage én opdrætter uddannelse, samt erhverve DKK Kennelmærke
har vi alligevel valgt at gøre dette - og vi har begge gennemgået hele uddannelsesforløbet
PLANLAGTE KULD
Vi har desværre pt. ikke planlagt hvalpe, men kan henvise til
nogle fine hvalpekuld i udlandet - blandt andet i Norge og Sverige
(samt Finland og Tyskland), opdrættet af kenneler vi på det varmeste
kan anbefale, som avler efter samme kriterier og med samme målsætning
som vi har - flere af de planlagte kuld er tillige relateret til vores hunde ☺☺
UNIQUE QUESI I'M YOUR MAN "YOGI"
Korthåret Collie - Zobel/Hvid - Han - Født 09.10.2017 - Avler: Unique Quesi, Danmark
(Perfect Image Batteries Notrequired x Törnskogens Bvlgari Femme/Clingstone's Guiness Draught)
Øjne: Cea fri - DNA teste: 100% Zobel/Hvid, DM: fri (via forældre), MDR1:-/- (via forældre)
Søskende: desværre mistede vi 1 blue merle han, samt 1 zobel/hvid tæve under kejsersnit
Yogi vil påbegynde fremvisning på udstillinger forår/sommer 2018
CLINGSTONE'S ACE OF SPADES "ACE"
Korthåret Collie - Tricolour - Han - Født 04.01.2015 - Avler: Kennel Clingstone's, Finland
(Natalain River Dance x Clingstone's Forecasted/Clingstone's No Doubt)
Særdeles Lovende Hvalp (Excellent), Best in Show Hvalp, Bedst i Racen Hvalp
4 x Excellent, 2 x Very Good, 1 x CK, 1 x Res. Certifikat, 1 x DCK Junior Certifikat
Øjne: Fri (øjenlysning) - DNA teste: CEA: Fri/non-carrier - DM: N/DM - MDR1: -/-
HD (hofter): Fri (A/A) - AD (albuer): Fri (0/0) - 63 cm - 30 kg
DKCH KLBCH TÖRNSKOGENS BVLGARI FEMME "DIVA"
Korthåret Collie - Zobel/Hvid - Tæve - Født 2011 - Avler: Kennel Törnskogen, Sverige
(Clingstone's Guiness Draught x Dandinas Quite A Girl/Dandinas Top Trick)
DANSK CHAMPION - DANSK KLUB CHAMPION
Bedst i Racen, BIM, Best in Show 2, Bedste Tæve, Særdeles Lovende Hvalp mm
Dansk Collie Klub Årets Korthåret Collie 2016 nr. 2
Dansk Collie Klub Årets Korthåret Collie 2015 nr. 3
Udstillet 14 gange som unghund & voksen = 14 x Excellent, 11 x CK
7 x Bedst i Racen (BIR), 1 x Bedst i Modsat Køn, 3 x Certifikat, 4 x Klub Certifikat
56 cm - 23 kg - HD: Fri (A/A) - Øjne: Fri (konstateret fri for øjensygdomme ved øjenlysning)
DNA teste: CEA: Fri/non-carrier - PRA-rcd2: Fri/non-carrier - DM: N/N - MDR1:-/-
DKCH KLBVCH PINEHILLSIDE'S LOVELY BLUES "LOLLY"
Korthåret Collie - Blue Merle - Tæve - Født 2004 - Avler: Kennel Pinehillside, Finland
(Innkeeper's All Blues x Pinehillside's Black'N Beauty/Honey Melon Hartley Henry)
DANSK CHAMPION - DANSK VETERAN KLUB CHAMPION
Bedst i Racen (BIR), Bedst i Modsat Køn (BIM), BIS2, Bedste Tæve, Bedste Veteran
Dansk Vinder 2013, Dansk Veteran Vinder 2013, DKK Årets Racevinder 2013 nr. 2.
Dansk Collie Klub Årets Korthåret Collie 2015 nr. 2
Udstillet 11 gange = 11 x Excellent, 10 x CK, 3 x Certifikat, 3 x Klub CAC,
1 x res. Certifikat, 1 x CACIB (Internationalt Certifikat).
57 cm - 23 kg. HD: Fri (A/A), Øjne: Fri (konstateret fri for øjensygdomme ved øjenlysning)
DKCH POULSGAARDS QUICKWITTED QUEEN "QUEENIE"
1997 - 2010
Korthåret Collie - Zobel/Hvid - Tæve - Født 1997 - Avler: Kennel Poulsgaard, Danmark
(Dalfair Golden Loverboy x Poulsgaards Quinquina/Cepu-Jesse's Argos)
Dansk Champion, utallige 1.Præmieringer/Excellent, CK'er, Certifikater, Bedste Ungklasse/Mellemklasse hund. HD: Fri
SI-SI'S GLORY OPERATION "SILLE"
1999 - 2011
Korthåret Collie - Zobel/Hvid - Tæve - Født 1999 - Avler: Kennel Si-Si, Danmark
(Sunsweet Smooth Operation x Si-Si's The Stripper/Fairlines Saturday Gold)
BILLEDGALLERI AF VORES DEJLIGE HUNDE
Én "mixed" samling fotos af de skønne hunde som vi har nu, samt har haft igennem årene
© Fotos - må ikke benyttes uden tilladelse